Disse ord bliver overbragt til alle syv menigheder i Johs. Åb. Kap. 1-3, så de må være af allerstørste betydning - ikke mindst for os, som lever i endetiden med de mange røster.

At høre Åndens røst betinger et lydhørt hjerte, som kong Salomo bad om i 1. Kong. 3, 9 - for viljen ligger i hjertet. Disciplene havde vandret med selve ordet (Jesus), men var villige til at vente på ovensalen for at høre fra Himlen og få kraft til deres tjeneste. Apostlenes Gerninger er fuld af beretninger om Guds vældige medvirken, når de hørte Åndens røst og villigt adlød. Hvorfor oplever vi så lidt af dette? Fordi vi nok er for store til at krybe ned på vore knæ og bekende, at vi mangler et lydhørt og villigt hjerte!

Hvad siger Ånden til menighederne? Akkurat det samme, som han altid har gjort! I de omtalte breve lyder det: Jeg kender… jeg ved… den, som sejrer! Ånden taler formaning, trøst, afsløring og om fremtiden - gennem de åndelige gaver og tjenester - for at sætte menigheden i stand og berede bruden til Jesu snare komme. Vi er så bange for at lade Ånden få fuld kontrol i vore forsamlinger, for så ville kødet blive sat til side. Men mennesker ville blive hjulpet og Jesus få hele æren!

Åndens røst kan skelnes fra andre røster på, at den er ren, konkret i henhold til skriften og frem for alt drevet frem af guddommelig kærlighed, selv når den krydser vore meninger. Guds tanker er jo højere end vore, og Hans formål er at redde sjæle.

Har du først lært Åndens røst at kende og oplevet velsignelsen ved at adlyde, vil du aldrig - hvis du er ærlig - blive tilfreds med mindre. Bibelen viser os forfærdeligt af-skrækkende eksempler på disse, som gik på akkord og ikke ville betale prisen for at følge røsten. Det kan få farlige konsekvenser for os selv og andre, hvis vi ignorerer Åndens røst. Kære broder og søster! Lad os fremstille os til en Åndens tjeneste den korte tid, vi har igen - lige meget hvad han siger til os!