Sangene var en del af forkyndelsen. Dette er jo i for sig en positiv tendens. Men midt i begejstringen for de gode sange glemmer man totalt, at sangene blev skrevet i tid, hvor forkyndelsen var meget forskellig fra i dag. De var en del af forkyndelsen om synd og nåde, om himmel og helvede, om den troendes vandring som en pilgrim i denne verdens ørken, og om længslen efter et dybere liv i Gud.

Når man adskiller sangene fra forkyndelsen, risikerer man, at de mister en del af deres mening, som jo netop var at understøtte forkyndelsen og åbne vej for Guds ord til tilhørerenes hjerter.

Virkelighedsflugt

Problemet med møder og TV-programmer baseret på de gamle sange, er at det ofte bliver en virkelighedsflugt. En aftens rejse tilbage til en tid, man egentlig længes efter, men ikke vover at vende tilbage til af frygt for at blive misforstået eller set ned på. Mange forstår, at sangene er inspireret af Den Hellige Ånd og skrevet af mennesker, som levede Gud nær og som havde oplevet Guds nåde og kraft over deres liv. Så glæder man sig over at kunne synge sangene en gang imellem og drømme sig tilbage, før man igen deltager i de sædvanlige møder med menneskeskabt, organiseret lovsang og tilbedelse, samt en forkyndelse, som er udvandet og holdningsløs.

Manglende konsekvens

Når man indser, at der er noget ved disse sange, som bringer os nærmere Herren og rører ved nogle strenge i hjertedybet, som bevæger sjæl og Ånd, så er det farligt ikke at tage konsekvensen af det, man oplever. De skylder både Gud og deres omgivelser at bryde ud af et system, som ikke er frugtbart for det åndelige liv. Hvis vi kristne har oplevet den store åndelige forskel, der er mellem det, som er fra Gud og det, som er produceret af mennesker, så vil vi blive krævet til regnskab for ikke at tage konsekvensen af det Gud har vist os. Det er den sikre vej til stagnation og vildfarelse at bedrøve Helligånden, som vil lede os ind i velsignelsen.

Salvelsen i sangen er afhængig af forkyndelen

Mange, som inspireres og velsignes af åndelige sange, som er drevet frem af Helligånden, ofte i forbindelse med kriser i sangforfatterens liv eller i vækkelsestider, forstår desværre ofte ikke, at når sangene frembæres i en anden sammenhæng, end de var skrevet til, så er der som regel ingen salvelse over dem.

Nogle kristne har været på møder med en god gammeldags bibeltro forkyndelse, og de er ikke bare blevet velsignet af sangene, men også af Ordet, som gik ud, fordi sangene og Ordet havde samme budskab. Senere har disse taget sangene med og sunget dem i et helt andet miljø, og de har ikke kunnet forstå, hvorfor der ikke var samme salvelse og virkning, som i den menighed, hvor de hørte sangene før. Årsagen er den enkle, at salvelsen i sangen er afhængig af, hvilken forkyndelse den præsenteres sammen med. Åndelige, Gudgivne sange har kun forløsende og frigørende virkning på tilhørerne, hvis den ikke adskilles fra den forkyndelse, den blev født under.

Fri os fra underholdning og sange uden forløsning

Igennem både kristne TV-programmer og mødevirksomhed bliver vi mere og mere spist af med sange, som ikke er præget af det centrale i evangeliet og fremført af sangere, som ikke er salvet af Helligånden. Det afgørende er ikke den kunstneriske kvalitet, eller hvor flotte stemmerne er, men om Herrens velsignelse er over sangerne, og at de synger sange med et åndeligt indhold.

Må Gud give os sangere, som forstår deres kald og udvælgelse, og som er mere interesseret i at behage Gud end i skabe “show” og religiøs underholdning. I vækkelse har sangen er dybere klang, som kalder mennesker til et liv i Gud og viser dem forskellem mellem Guds rige og en tom, meningsløs verden omkring dem. Den atmosfære, som sangen fremkalder, maner sjælene til at vende om og søge Gud, mens det endnu er nådens tid. Den giver en forsmag på Himlen, hvor sangen skal bruse som mange vandes lyd.

Fri os fra alt det, som ikke giver os en hellig respekt for en almægtig Gud. Spar os for sange, der virker, som om de er skrevet på bestilling som religiøse “Grand Prix”-melodier og ikke har den særlige tone fra Himlen. Lad os slippe for sangere, som ophøjer sig selv og ikke Jesus. Giv os i stedet himmelsendte, frigørende, Åndsinspirende, syndsforjagende sange, sunget af mennesker, der er grebet af Gud og salvet af Helligånden.