HERRENS KOMME ER NÆR
Flodbølgen i Asien er endnu et kraftigt tegn derpå
Selv om der er gået over to måneder siden den voldsomme katastrofe i Asien, så sidder de skræmmende billeder stadig fast på nethinden. De tusindvis af tabte menneskeliv, de ekstreme ødelæggelser og de fortvivlede ansigter er endnu lysende klare for os.
Midt i denne håbløse situation tænker jeg på, hvorledes det vil blive, når Jesus har hentet brudeskaren af frelste sjæle hjem til Himlen. Åbenbaringsbogen fortæller om begivenheder, som vil få denne hændelse til at blegne. Omfanget af de katastrofer, som vil ramme jorden, er tusind gange værre (bare i menneskeliv, som går til) end det, vi her har været vidner til.
Gud hjælpe os ikke at sove videre, som det ofte er sket, når reaktionen på en katastrofe er kommet lidt på afstand. For os, som tror på Jesus og regner med det profetiske ord, bør det være noget, som får os til at være endnu mere vågne og endnu mere bedende, end vi hidtil har været. “Våg og bed til enhver tid, for at I må blive i stand til at undfly det, som skal komme og bestå for Menneskesønnen” (Lukas 21,36).
Når Jesus i Mattæus 24 taler om kommende krige og naturkatastrofer som forudgående tegn på, at hans komme er nær, så er det på sin plads at minde om, at når verdslige aviser bruger betegnelser som: “ødelæggelse af bibelske dimensioner” - “som Moses, der skilte vandene” - “verden bliver aldrig den samme igen” - “2004 blev et katastrofeår” - så bør i hvert fald vi kristne forstå, at noget særligt er i gære.
For tre år siden talte vi om verden før og efter 11. september. Men denne begivenhed synes at skabe endnu større overskrifter. Hvad skal der til, for at kristenheden vågner op og standser med at lege, som det skete med Israels børn, da de byggede guldkalven? De havde mistet respekten for Guds ord og hans tjenere og vendte sig til én, som ville hjælpe dem med at opbygge noget, som tiltalte deres kødelige sind og deres materialistiske tankegang.
Vi må råbe til Gud om nåde over vore lande og åndelig inspiration over dem, som skal forkynde evangeliet, så vi kommer tilbage til Guds mønster for kristenlivet: et liv i skyggen af korset og i forventning om Jesu komme.
Vort timeglas er i færd med at rinde ud. Nådens tid nærmer sig sin afslutning med hast. “Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt” (Åbenbaringen 22,11). Med andre ord: lad os ikke blive som de andre, der ikke regner med Gud og hans hellige ord, men snarere søge nærmere korset og leve i renselsen den korte tid, vi har igen.
“Snart kommer han, som skal komme, og han tøver ikke” (Hebræerne 10,37).
|
|
|
