Jesus sagde, at den tid, hvor han skal komme igen, vil være kendetegnet af de samme ting som på Noas tid. Hvordan var det i Noas dage? Der står om den tid: Man åd og drak, man tog til ægte og gav til ægte, og folk ænsede ingenting før den dag, Noa gik ind i arken. Menneskelig vellyst og materialisme prægede folks liv, og de ænsede ikke, at katastrofen nærmede sig i form af syndfloden. Den ene dag gik efter den anden med at leve, som man lystede. Ingen tog hensyn til Noas tale om dom og ødelæggelse, hvis ikke folk omvendte sig. Man havde jo levet i så mange år nu, at selv om synden var stor, og folk var ligeglade med, hvad Gud mente om deres liv, så var der jo hidtil ikke sket noget. Det så ud til, at Gud lod folk passe sig selv. Han var sikkert både tålmodig og overbærende, så han ikke ville dømme folk for deres syndige gerninger.

Og det er præcis på samme måde i dag. Fornøjelser, underholdning, vellyst, udsvævelser og rodede familieforhold præger vor tid. Folk i almindelighed tror, at man kan leve, som man vil, uden at Gud nogen sinde har tænkt sig at gribe ind. Mange mener, at Gud slet ikke eksisterer, for så havde han sikkert grebet ind over for al den uretfærdighed, som er i verden.

Der kommer en dag, da Gud griber ind

- men da er det - som på Noas dage - for sent for dig at omvende dig og tro. Mange lulles i søvn af religiøse lederes påstand om, at bare du er barnedøbt, så er du garanteret evig salighed. Det stemmer ikke med Guds Ord. Andre mener, at fordi de engang troede på Gud, er det i orden. Nogle har jo haft det, de kalder barnetro, og regner med, at den skal føre dem til Himlen. Men for at bruge billedet fra Noas dage, så hjælper det ikke at gå ind i arken, hvis du igen går ud af den, inden dommen kommer. I så fald er du lige fortabt.

Noa forkyndte på sin samtid, men folk ænsede det ikke. Han byggede gennem mange år på arken, men ingen tog det alvorligt. Nogle har sikkert sagt: Hvad bliver det til med den syndflod? Nu har vi jo hørt om det i mange år, og intet er sket! På samme måde siger mange i dag - og jeg citerer Peters ord - ”I de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, som lever efter deres egne lyster og siger: Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?” 2. Pet. 3, 4.

Noas tid er som i dag

Selv folk, der kalder sig kristne, siger, at Jesu genkomst har man talt om i så mange år, så der går sikkert lang tid, inden det sker. Sådanne mennesker stiller sig selv i samme bås som spotterne – jordbundne som de er af sind.

Men Noa vedblev trofast at bygge på arken, indtil den var færdig. Pris ske Gud, at han ikke gav op; så ville du og jeg ikke have levet i dag. Bibelen siger, at den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst. Giv ikke op på halvvejen, selv om det er trangt mange gange. Snart kommer Jesus, og sejrslønnen venter hjemme hos Herren.

Da Noa endelig blev færdig med at bygge arken, var der stadig ikke andre end hans familie, der troede på hans ord. På Guds befaling gik han ind i arken sammen med sin familie, og der står, at Gud lukkede døren. Nu var sidste mulighed for redning forspildt for alle dem, som aldrig havde fået taget en afgørelse.

Der er mange i dag, der tror på Gud, men de får aldrig taget en afgørelse, så de billedligt talt kommer ind i arken. At du tror på Gud, vil ikke hjælpe dig, med mindre du overgiver dig helt til ham og går ind i den frelse, som Jesus vandt på Golgata.

Da vandet begyndte at falde fra himmelen, og jordens kilder åbnede sig, var der sikkert mange, som råbte i angst. Nogle påstod nok, at de hele tiden havde troet på Gud, men deres handlinger viste noget andet. Andre forbandede sikkert Gud, fordi han efter deres mening var ond og hensynsløs. De tænkte ikke på, at de havde haft alle disse mange år til at omvende sig i, men de ville ikke.

Denne jord skal ifølge Guds Ord ikke opleve en syndflod igen, men den skal forgå ved ild. Gud vil gøre op med al den uretfærdighed og synd, som er i verden, og det på en måde, som er endnu mere stærk end det, Noas samtid oplevede. Det er ikke, fordi Gud er ond. Gud er nemlig kærlighed. Han elskede verden - elskede dig og mig - så højt, at han gav sin søn, Jesus Kristus, for at han ved sin død på Golgata kors skulle rejse en ark, hvorved vi skulle finde frelse og redning. Men hvis vi ikke bryder os om det og, som folk på Noas tid, er ligeglade med Guds tilbud om frelse, så er det menneskers ligegyldighed og ikke Guds hårdhed, der er skyld i, at mange går fortabt.

Jeg ønsker inderligt, at du skal blive frelst og reddet fra det, som skal overgå denne verden, men du må omvende dig, mens det er tid. Selv om Noa sikkert ville have åbnet døren for de mange, der flokkedes rundt om arken, da vandet begyndte at stige, så kunne han ikke, for Gud havde lukket døren. Og vi har heller ingen mulighed for at åbne nådens dør for dig den dag, Gud siger, at det er slut. Vor menneskelige medfølelse har ingen indflydelse da. Men i dag er Gud at finde! Omvend dig og kom ind i arken – Guds herlige frelse i Jesus Kristus.

På alle måder er Noas dage som vore. Derfor ved vi, at Jesus kommer snart. Han skal hente brudeskaren - de frelste og forløste - og Lammets bryllup skal fejres i Himmelens herlighed. Samtidig skal Guds vredesdom gå over denne ugudelige verden. Hvor skal du være på den dag?

Du vil aldrig kunne anklage Gud for dit endeligt

Det er din egen skyld, hvis du går fortabt. Hvorfor ikke blive rede i dag? Luk Jesus ind i dit liv. Lad ham rense dig fra al synd og uretfærdighed. Så skal også du have din plads i den skare, som skal bortrykkes for at være sammen med Herren for evigt!