Hebræerne 9, 24: ”Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os”.

Her bliver vi præsenteret for Guds hjerte for menneskeheden. Vi kender det også fra det kendte bibelvers i Johannes 3, 16: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv”. Gud elskede, og han gav, men ikke for at få noget igen. Guds faderhjerte giver uden beregning. Jesus har samme natur som sin Fader: han elskede, og han gav uden at forvente at få noget igen.

Det er værd at mærke sig, at den sejr Jesus vandt på Golgata ikke var for at besejre djævelen for egen vinding, eller for at han kunne stå sig bedre med Faderen, men for at give menneskeheden mulighed og anledning til at komme ind i Guds nåde og derved opleve syndernes forladelse. Ordet siger: til bedste for os.
Efeserne 2, 13: Nu derimod, da I er i Kristus, er I, som engang var langt borte, kommet nær til på grund af Kristi blod.

Når vi læser Hebræerne 9, 11-12 bliver der vist os nogle Guddommelige normer og værdier: ”Men Kristus kom som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet en virkelighed; og gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører den skabte verden til, gik han, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning”.

Jøderne havde en gudstjeneste-forordning, som blev udført én gang om året til soning for folket. Gud havde kaldt og udvalgt jøderne som sit ejendomsfolk på jorden. Dette er en kollektiv udvælgelse – derfor kunne der også være en kollektiv forsoning.

Men dette gælder ikke for os hedninger. Efeserne 2, 13 siger: ”I som engang var langt borte”, vers 12: ”uden håb og uden Gud i verden”. Her kommer nåden og forsoningen ind – her er Guds udstrakte arm ved Jesu offer på Golgata. Det var dette, som blev til bedste for os: vi fik adgang til Gud Faders åsyn. Det var ved Jesu blod, at enhver, som tror, ikke skal fortabes, men have evigt liv. I totusinde år har dette budskab lydt ud over jorden, og millioner af hedninger har oplevet, at Jesu rensende blod blev dem til soning og frelse.

Efeserne 2, 4-10: ”Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, os som var døde på grund af vore overtrædelser – af nåde er I frelst! Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden i Kristus Jesus, for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus. Thi af nåden er i frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig. Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.”

I disse vers ser vi Faderens ufattelige kærlighed til os, der engang var langt borte, ja, ordet siger: ”Vi var døde på grund af vore overtrædelser”, men fortsætter: ”af nåde er I frelst”. Perspektivet for os, som tror, bliver større og større, jo mere vi fordyber os i Guds ord, og når Helligånden giver os indblik i de Guddommelige dybder. Ordet siger: ”Vi har fået plads med Faderen i den himmelske verden i Kristus Jesus. For at han, vor Far, kunne vise os sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus.

Gud har ved Jesu offer på Golgata åbnet sin overstrømmende rigdom af godhed mod os. Ordet fortæller os, at vi ikke kan fortjene Guds godhed eller rose os af den – det er af nåde.

Mange mennesker ser med frygt ud over verden i dag, og det er med god grund. Man kan ikke frigøre sig fra tanken om fremtiden, angst griber fat i ung som gammel – ja, selv den sorgløse barndom begynder at blive en mangel hos mange. Selv kristne lader sig gribe af denne frygt og angst. Bibelen fortæller os, at tiden lige inden Jesu genkomst skal være præget af dette. Selv naturen og dens kræfter vil komme ud af kontrol. Oversvømmelser og jordskælv med dertil kommende ødelæggelser vil præge endetiden. Den 24. januar kunne man læse: 2005 var det varmeste år, der endnu er registreret på jordens overflade ifølge den amerikanske rumfartsorganisation NASA. De fem varmeste år på kloden, siden man begyndte at registrere temperaturerne i 1890’erne, er blevet registreret inden for de sidste ti år. Indirekte målinger, der går endnu længere tilbage, viser, at 2005 var det varmeste år på jorden i adskillige tusinde år. Vi har også været vidner til ekstrem kulde i 2006. Men ekstremerne fortsætter: over 10 millioner mennesker i Afrika er ramt af den værste hungersnød, verden endnu har set. Optøjer, krige, terrorist-handlinger og voldsbølger er en hverdagsbegivenhed ud over jorden.

I Kolossenserne 1, 12-14 siger Paulus: ”Jeg takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, han, som friede os ud af mørket og førte os over i sin elskede Søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse”. Disse vers giver os hvile i vor tro på, at vort liv er i Den Højestes varetægt. Læg mærke til: vi er ved Jesu offer på Golgata taget ud af mørkets magt. Djævelen har mistet sin ret til os. Vi er frie på grund af Jesu blod og kan med frimodighed råbe et ”Abba Fader”.