Mediecenter
Artikler / vidnesbyrd

Bøger / hæfter

Musik

ARTIKLER / VIDNESBYRD



Artikler: 2010

HÅBETS BUDSKAB FYLDER 25 ÅR
Et kvart århunderede på radiobølgerne

Den 2. maj er det 25 år siden, vi første gang sendte nærradioprogrammet “Håbets Budskab”. Der har i årenes løb været mange udfordringer, og flere gange har det set ud, som om vi stod ved det afsluttende kapitel i radioens historie. Men hver gang er der kommet en løsning, som kun Herren kan gøre det.

Inden for det seneste år har vi oplevet så mange vanskeligheder, som truede radioens eksistens, men ved Guds nåde er vi endnu i stand til at sende evangeliet om Jesus ud til folk i Nordjylland.

For mange af vore lyttere, som bor på ensomme steder, er dette ugens højdepunkt. Det er blevet deres “menighed”, hvor de oplever åndelig velsignelse gennem sangene og forkyndelsen og samtidig står med os i forbøn og støtte.

Vi får jævnligt henvendelser pr. telefon, brev og e-mail fra lyttere, som er blevet hjulpet gennem programmet. For nylig har vi bedt med folk både til frelse, lægedom og fornyelse. Vore lyttere har mulighed for at ringe ind og få forbøn under programmets afvikling, og vi har aflagt personlige besøg hos nogen, som trængte til hjælp.

Vort missionsarbejde havde ikke været det samme uden den støtte, vi får fra lytterne. De har hjulpet os til at hjælpe andre, som er i nød rundt om i verden, og ikke mindst i Indien.

Det er med stor taknemlighed, vi ser tilbage på de 25 år, der er gået med ugentlige programmer. Kun evigheden vil vise, hvor meget Håbets Budskab har betydet for folk i Nordjylland. Vi mærker helt klart på de reaktioner, vi modtager, at det ikke har været forgæves at investere tid og kræfter i de mere end 1200 udsendelser, vi har lavet.

Håbets Budskab sendes stort set hver søndag hele året igennem. Oveni dette har vi nu i flere måneder hver anden onsdag sendt programmet “Indsigt”, hvor vi belyser forfulgte kristnes situation rundt om i verden, og vi betragter aktuelle begivenheder i Bibelens lys og viser, at tiden for Jesu genkomst nærmer sig med hast. Derudover gennemgår vi skriftaf-snit for at give lytterne bedre indsigt i Guds ord – deraf programmets titel.

Tak til alle jer, som er med til at bede for os og programmet, så vi må nå endnu flere, inden tiden rinder ud. Høsten er stor, men arbejderne er få, som Jesus sagde.

 

 

Til artikler - forside

 

Artikler / vidnesbyrd

Bøger / hæfter
 
Musik

Donér / Giv

Del på Facebook
 
Artikler Taler / bibelstudier Bøger/hæfter Musik