Gør fyldest i din tjeneste, sagde Paulus til Timoteus. Fyld den ud. Lad den være en del af dig og ikke kun en ramme omkring dig. Her er det ikke tjenestens titel, der er afgørende, men indholdet og virkningen af den. Gud vil ikke, du skal gå på jagt efter en tjeneste eller prøve dig frem for at se, hvad du synes bedst om og mener, du egner dig bedst til. Efeserne 2,10 siger: “Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud ….” Det gælder altså om at få klarhed over Guds vilje med dit liv. Det ville jo være trist, om du i din iver opfandt en tjeneste, mens Gud havde beredt en helt anden for dig. Det ville bevirke, at du skulle leve op til noget, Gud aldrig havde ment - og det har mere end én oplevet ubodelig skuffelse ved - og du kom aldrig ind i den plan, Herren havde med dit liv. Guds plan gør, at du aldrig føler, det er en fortvivlet og håbløs kamp for at gøre Guds vilje. I hans vilje og i den tjeneste, Gud giver dig, kan du opleve en forunderlig hvile midt i striden, for du ved, at de gerninger, du vandrer i, har Gud lagt til rette for dig, og disse er de bedste for dig.

“Udfyld din tjeneste”. Det vil sige: Overlad ikke til andre at gøre det, Gud har budt dig. For det første vil det bringe forvirring og andre ubehageligheder med sig. Tænk på, hvordan det gik Israel, fordi Moses skulle have Aron til at gøre en del af det, Gud havde tiltænkt ham. Det var én af årsagerne til guldkalven, der vakte Guds vrede og til den spedalskhed, der siden ramte Miriam. For det andet går du glip af Guds velsignelse og den herlighed, der følger med at gøre Guds vilje. Husk: Du er frelst for at tjene!