"Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, fordi de ikke kunne bære befalingen: »Selv et dyr, der rører ved bjerget, skal stenes;« og synet var så frygteligt, at Moses sagde: »Jeg er forfærdet og skælver.« Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels."
(Hebræerbrevet 12,18-24)

Hebræerbrevets forfatter beskriver her forskellen mellem den gamle og den nye pagt. Han vil vise, at den tid er forbi, hvor det var umuligt for det enkelte menneske at nærme sig Gud, fordi man ganske enkelt ikke i egen kraft kunne opnå den hellighed, som var påkrævet. Efter det, Jesus gjorde på korset, har vi ved troen på ham fri adgang til Faderen med alle de velsignelser, det indebærer. I Kristus har vi allerede alt det ved troen, som vi med tiden skal erfare, både her i livet og i den himmelske verden. Vi er kommet til det, og vi har fået del i det. Det er ikke kun noget, vi skal vente os en gang i fremtiden, om alt går vel.

I er ikke kommet til "brændende ild"

Ej heller til "mulm og mørke og storm" eller et frygteligt syn (vers 18-21). Guds nærvær og hans befalinger var så frygtindgydende, at de bad sig fri for at høre på det. Det skræmte fra vid og sans og gav dem det klare indtryk, at Gud var aldeles utilnærmelig for det almindelige menneske.

Alt sammen skyldtes det menneskets syndige tilstand og forståelsen af, at Gud hadede synd – og at syndens konsekvens var (og er) uhyggelig og forfærdelig. Det er fremdeles frygteligt at falde i hænderne på den levende Gud (King James: en vred Gud), for den synd, man ikke har omvendt sig fra, bærer man stadig selv konsekvensen for. Guds væmmelse ved synden er ikke aftaget, men der er sket noget i mellemtiden, som har gjort menneskets situation helt anderledes. Der kom én, som tilbød at bære straffen for alle menneskers synd, uanset om de levede under den gamle eller den nye pagt, og hvis de ville acceptere dette i tro, skulle de slippe for at blive straffet af Gud, som i sin retfærdighed ikke straffer to gange for den samme synd.

I er kommet til Zions bjerg

"I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling." Den, som har taget imod Jesus som sin Frelser, er allerede "sat i det himmelske i Kristus" (Efeserne 2,6). De har del i den himmelske verdens åndelige velsignelse, og de skal en dag få den fulde udbetaling på den arv, som de i dag får udbetalt forskud på. Gud ser os i Kristus, som om vi allerede havde nået målet, selv om vi stadig er på vandring.

Har du betragtet dig selv med Guds øjne og set din stilling i Kristus, som er fuldkommen og herlig? Det er vigtigt at indse, at du ved troen på Jesus og modtagelsen af ham er nået til det punkt, hvor Gud fuldt ud har accepteret dig og givet dig samme arv som hans Søn (Kristi medarving ifølge Rom. 8,17).

I er kommet til en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene

Gud har egentlig kun én menighed, og det er dem, som er rensede i Jesu blod og født på ny til et levende håb. De er ikke først og fremmest indskrevet i en jordisk protokol, men deres navne er indskrevet i Livets Bog hos Lammet (Kristus) i Himmelen. At være kommet til denne menighed betyder, at Gud selv har godtaget os som sine børn og som Kristi medarvinger. Du har fået en status, som ingen af denne verdens mægtige mænd og kvinder kan overgå. Det er desuden også noget, som ikke blot skal blive dig til del en gang, men her og nu er du medregnet i den skare, som skal befolke Himmelen. Dit borgerskab er i Himmelen: du skal ikke søge om visum for at få adgang, som om det var et fremmed land.

I er kommet til en dommer, som er alles Gud

Gud er fremdeles den retfærdige dommer, som straffer synden og dømmer overtrædelserne. I den henseende er den ingen forskel fra tidligere. Men nu er vi, som er født påny, kommet frem for Gud med vor synd, og Gud har straffet synden ved, at Jesus bar den i stedet for os. "Se det Guds Lam, som bærer [og borttager] verden synd", sagde Johannes Døberen i Johannes Evangeliet 1,29.

Vi er kommet til dommeren, men bliver ikke fordømt, fordi den, som tror på Jesus,
"kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet" (Johs. 5,24). Vores synd er dømt, men vi er frikendt.

Hvem kan forstå det? Havde vi kun et menneskes ord for det, befandt vi os på usikker grund. Men nu er det Gud den Almægtige, som har erklæret os retfærdige i kraft af vor tro på Jesu stedfortrædende død. Han lod dommen ramme hans Søn, som var uskyldig, men frikendte os. Skulle vi ikke godtage hans udsagn?

I er kommet til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet

Vi er lige så retfærdige som dem, der er nået frem til målet. De er kommet hjem på grund af deres tro på det fuldbragte værk og ikke i kraft af deres egen fromhed og menneskelige anstrengelser. Din retfærdighed i Kristus har akkurat samme beskaffenhed som deres. Lad det synke ned i din ånd, så du lærer at hvile i tro på Guds Lam.

I er kommet til Jesus, den nye pagts formidler

Vi læser i nævnte rækkefølge om dommeren (Gud), retfærdigheden og Jesus, fordi det kun er gennem Jesus, vi får den retfærdighed, som holder ind for Gud. Denne retfærdighed skænkes vi gennem troen på Kristus, og det, han gjorde på korset.

Den altoverskyggende synd i verden er manglen på villighed til at komme til Jesus. "Han kom til sit eget (jøderne), men hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem som tror på hans navn" (Johs. 1,12). Jesus kom med den nye pagt ved hans blod, og hver den, som vil tage imod ham, vil han ikke støde bort (Johs. 6,37). Hans blod er garantien for, at du bliver bevaret hos ham, så længe du vandrer i lyset.

I er kommet til det rensende blod

I et kommet til det rensende blod, der taler stærkere (bedre) end Abels blod. "Jesu, Guds Søns blod renser os fra al synd" (1. Johannes brev 1,8). Der er ikke en eneste synd, som Jesu blod ikke har betalt for, og denne nåde bliver os til del, når vi bekender vore synder og vandrer i lyset. Abels blod råbte fra jorden til Gud om hævn over hans broder Kain, som havde dræbt ham. Jesu blod taler om nåde mod os, som var skyldige i hans død. Abels blod mindede om en grufuld misgerning. Jesus blod skju ler vore synder, ja, renser dem bort, så Gud ikke ser dem mere.

Vi, som er blevet født på ny, er kommet til de goder, Jesus vandt for os på korset.

Til artikler - forside