Men Bibelen fortæller også om den store endetidskrig, hvor fjenden vil falde ind over Israel for at knuse og tilintetgøre dem. Her får vi en stærk beskrivelse af, hvordan Herren udfrier sit folk (Åbenbaringen 16, 16-21).

Jezreeldalen var det første og største landområde i det daværende Palæstina, der blev købt af zionist-ledere i begyndelsen af 1900-tallet. De arabiske grundejere var mere end glade for at slippe af med det, der dengang var ubeboelige sumpe. Efter at have drænet jorden har jødiske pionerer i årenes løb plantet omkring 125 millioner træer.

“Herren blev nidkær for sit land og fik medynk for sit folk” (Joel 2,18.) Der er her, Israels fjender forregner sig.
1) Løfteslandet til Abraham er Guds land
2) Løftessønnen Isak er stamfader til det jødiske folk, som er Guds folk.

1. Mosebog 12,3: “Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig. Jeg vil forbande dem, der forbander dig.” 1. Mosebog 21,12: “Thi efter Isak skal dit afkom nævnes.” 1. Mosebog 25, 5-6: “Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; men de sønner, Abraham havde med sine medhustruer, skænkede han gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin søn Isak, østpå til Østlandet.”

1. Mosebog 13, 14-15 og 17-18: Abraham får lov til at se det land, som Gud ville skulle være hans. “Thi dig giver jeg det”. Abraham havde fået landet af Gud, derfor kunne han give det videre til Isak.

1. Mosebog 26,18: “Men Isak lod atter de brønde udgrave, som hans fader Abraham havde gravet, og som filistrene havde tilkastet efter Abrahams død”. Da Isak begyndte at grave brønde frem, og der kom vand, begyndte fjenden, som havde været ligeglade med brøndene - ja, endda ødelagt dem, at yppe kiv med Isak. Vers 20: “Dette vand tilhører os.” Isak kaldte disse steder “strid og fjendskab.”

Hvor har Israels fjender dog ikke forandret sig. De gør intet selv. Men når Israel får det til at blomstre, viser misundelsen sig, og så lyder det igen: “Dette tilhører os.”

Landet, Gud lovede Abraham

Gud giver løfte om et landområde til sit udvalgte folk Israel:

Til Abraham: 1. Mosebog 12,7: “Men Herren åbenbarede sig for Abraham og sagde til ham: Dit afkom giver jeg dette land.” 13,15: “...Thi hele det land, du ser, vil jeg give dig og dit afkom til evig tid.” Kap. 15,7: “...Jeg er Herren, som førte dig bort fra Ur-Kadim for at give dig dette land i eje.” Og 15,18: “Dit afkom giver jeg dette land, fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufrat-floden.” Kap. 17,8: “...Jeg giver dig... hele Kanaans land til evigt eje.” Og 24,7: “Han vil give mit afkom dette land.”

Til Isak: 1. Mosebog 26, 3-4: “...Thi dig og dit afkom vil jeg give alle disse lande og stadfæste den ed, jeg tilsvor din fader Abraham, og jeg vil gøre dit afkom talrigt som himlens stjerner og give dig afkom i alle disse lande, og i din sæd skal alle jordens folk velsignes.”

Til Jakob: 1. Mosebog 28, 10-15: “…Det land, du hviler på, vil jeg give dig og dit afkom; dit afkom skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd, og i din sæd skal alle jordens slægter velsignes …”

Til Moses: 4. Mosebog 34: “...Når I kommer til Kanaans land - det er det land, der skal tilfalde jer som arvelod, Kanaans land i hele dets udstrækning…”

5. Mosebog 34,4: “...Det land, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob.”

Til Josua: Josua 1, 1-4: “Fra ørkenen og Libanon til den store flod, Eufratfloden, hele hetitternes land, og til det store hav i vest, skal jeres landemærker nå.”

Ezekiel 47,13 og 48,29: “Dette land skal tilfalde jer som arvelod.”

De fastsatte grænser

Mod nord: Ved Libanon (5. Mosebog 11,24 og Josua 1,4)

Mod vest: Middelhavet (det store hav) 2. Mosebog 23,31 - 5 Mosebog 11,24 og 34,2 - Josua 1,4 og 13,3)

Mod syd: Ægyptens bæk (4. Mosebog 34,5 og Josua 13,3)

Mod øst: Den store flod, Eufrat (1. Mosebog 15,18 og Josua 1,4)

“Hver plet, jeres fodsål betræder, skal tilhøre jer; fra ørkenen til Libanon og fra den store flod Eufrat, til Havet i vest skal jeres landemærker strække sig.” (5. Mosebog 11,24)