Når det gælder dette tema om Mellemøsten, Israel og Araberne, så er det mange ting, som kunne have været nævnt og dokumenteret som forkerte faktaoplysninger om dette, men vi kommer senere tilbage til det, så denne gang skal jeg bare nævne et par stykker.

Udrykket, det ”Palæstinensiske folk”, og ”Palæstina” bruges ofte om Arafat og araberne i Israel og på Vestbredden, men ifølge historien så findes der ikke noget ”Palæstinensisk folk ” eller noget ”Palæstinensisk land.” Her må vi gå til historiebogen, for når vi for eksempel skal lede efter Norges historie, eller for den del vort eget amts historie, så går vi tilbage og leder i ”den bestemte historiebog ”, om dette,- og således må vi også gøre, når det gælder landområdet og folket i Mellem-Østen. Din og min mening, eller hvad EU siger, fredsaftaler lavet af Norge, U.S.A. eller andre—disse meninger er klingende ligegyldige. Men vi må gå til historiebogen angående disse landområder, og det er Bibelen, Guds eget inspirerede ord for evigt og altid.

Vi skal ikke gå ind på alle skriftstederne i denne artikel, men vi kan bl.a. læse i Romerbrevet kap. 9,10 og 11,- om Israel i fortid, nutid og fremtid. Mange andre steder læser vi også om Israels land med dets nøje opskrevne grænser, som for evig og altid, med Jerusalem som hovedstad, tilhører jøderne, og at det er intet folk som hedder ”Palæstinenserne” eller det ”palæstinensiske land” i historiebogen Bibelen. Men disse er arabere og har allerede fået sit land af Gud, ”øst for deres brødre”.

Det andet punkt, jeg vil nævne i denne omgang, er udrykket ”Okkuperet (besat) land”. Israel har ikke okkuperet noget land—dette land har for altid tilhørt jøderne, givet af Gud selv. Læs bl.a. 4. Mos. 34,1-12. Her bliver landet beskrevet nøje, men Bibelen fortæller også, at på grund af jødernes ulydighed mod Gud, så blev jøderne jaget ud af deres land, som det var forudsagt af Gud, men de skulle få deres land igen. Og når Israel fik sit land igen i 1948, så var det forudsagt i historiebogen Bibelen for længe siden.

I vor tid vender mange tusinde jøder hjem til deres land, og også dette er forudsagt af Gud. Det skal ske i den tidsperiode, som kaldes endetiden—den tid hvor Jesus kommer igen og henter sin brud, de som er frelst og født på ny. Netop i denne tidsperiode vi lever i, sker det, fordi historiebogen fortæller det.

Der er endnu ikke en eneste af profetierne frem til vor tid, der står beskrevet i Guds ord, Bibelen—og det gælder både Israel og andre ting vedrørende vore liv og vor jord—som ikke er blevet opfyldt.

Gud elsker Araberne lige så højt som jødene, han elsker dig og mig lige så højt. Men han har sin egen plan og sine egen historie for jøderne både i fortid, nutid og fremtid på trods af, hvad jeg og du måtte mene—det er ligegyldigt, for Guds plan vil uanset det opfyldes med hans eget folk jøderne.

Jeg mærker, at der er mange tanker, som nu kommer snigende, og som kunne have været nævnt, men det skal jeg tage med ved en senere anledning. Men lad os huske på, at skal vi være med til at have en stærk mening om dette og udtale os stærkt, så må vi vide, hvad historiebogen siger. Elever på skoler kan mene, så meget de vil, at de har ret—det er temmelig ligegyldigt, fordi det er facitet, som er det rette svar. De, som uddanner sig til de forskellige erhverv, har deres meninger og har selvfølgelig også naturlig nok ret til at have det, men de må alligevel underordne deres egen mening—det er fagbogen som gælder.

Du og jeg kan også have vor mening om ”ting og tang”, når både rørlægger og elektriker kommer og skal hjælpe os. Men det er dem, der har det afgørende ord, fordi det er dem, der kender fakta og har papirerne.

Sådan er det også, når det gælder Israel, Araberne og historien. Vi må alle i ydmyghed og erkendelse bøje os for Han, som har facitet og kender historien. Vi kan alle have vor modstridende mening både om det ene og det andet i hverdagen, livet og de evige spørgsmål—det er helt naturlig—men det er Skaberen af livet, som ved hvordan historien og facitet ser ud.

Israel, med de bibelske grænser, med Jerusalem som hovedstad, vil for altid tilhøre det jødiske folk.

Forkynder og forstander John-Willy Lien (Norge).