Under den overskrift vil vi i de kommende måneder se på nådens funktion og betydning for den troende. Det bliver en kort og koncentreret belysning af, hvorledes nåden virker, når vi udelukkende sætter vor lid til det, Jesus gjorde på korset. Det, som nåden ikke gør i vore liv, vil aldrig blive gjort, så Gud bliver æret og tilfreds.

Lad os et øjeblik betragte det udtryk, som apostlen Peter bruger i sit første brev, kapitel 4, 10-11: “Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. Den, der taler, skal tale med ord fra Gud (tale som Guds ord); den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evighedernes evigheder! Amen.”

FRELSE

Efeserne 2, 8-10: “For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.”

Guds nåde og vor tro er den eneste vej til at blive frelst. Ingen lovgerninger eller religiøse bodsøvelser og sakramenter kan bidrage til frelsen. Alene troen på det Jesus gjorde på korset – da han gik i synderes sted og tog straffen for vore overtrædelser – kan skænke os Guds retfærdighed, syndernes forladelse og evig salighed.

HELLIGGØRELSE

Titus 2, 11-13: “For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker” Vers 12: “og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden,” Vers 13: “mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed.”

Lige så lidt, som vi kan frelse os selv, lige så lidt kan vi helliggøre os selv. Igen må vi sætte vor lid til nåden, som den kraft, der ved Helligåndens hjælp skal virke hellighed og gudsfrygt i vore liv. Gud ønsker et helligt folk, men han har aldrig overladt det til os at fremkalde denne hellighed. Det sørger han selv for ved den kraft, som skænkes os i nåden. Når vi holder op med selv at ville og af nåde tager imod, vil han fylde os, så det skal flyde over, som vi synger i en gammel evangelisk sang.

1. Peter 1, 13-16: “Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed; men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«”

Peter tilslutter sig Paulus’ erklæring og slår fast, at lydighed og hellighed ikke fremkaldes af lovbud og krav, men af nåden. Det er ganske enkelt umuligt for loven (alle former for lov) at skabe helliggørelse. Lov skaber det modsatte af det, den nævner: nemlig synd og overtrædelser (“syndens kraft er loven” jfr. 1. Korinter 15,56).

STYRKE

2. Korinter 12, 7-10: “Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.”

Du bliver ikke stærk i Herren, før du har set, hvor svag du er i dig selv. Først når du er holdt op med forsøg på at lykkes i egen kraft og ved egne anstrengelser, virker Guds kraft i dig og igennem dig, så du kan holde ud i modgang og prøvelser. Djævelen fik ikke held til at knække Paulus, fordi apostlen levede i nåden. Uanset anklagerens gentagne angreb (sandsynligvis påmindelser om hans tidligere forfølgelser af de kristne), valgte Paulus at stole på nåden

2. Timoteus 2, 1: “Og du, mit barn, vær stærk ved nåden (hent kraft fra nåden) i Kristus Jesus!”

Kraften i nåden skulle hjælpe Timoteus til at kæmpe, arbejde og fuldende løbet (se vers 3-7). Nåden er altså ikke bare en nødudgang eller et sikkerhedsnet, når alt går galt, men en kraft til at møde alle livets udfordringer og gå sejrende ud af vanskelighederne.

Hebræerne 13, 9: “Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme; for det er godt, at hjertet styrkes af nåden og ikke af en bestemt slags mad, som aldrig har gavnet dem, der lagde vægt på det.”

Hvis du sætter din lid til det, du gør og det, du kan, vil du måske blive stolt, men aldrig stærk. Forfatteren advarer imod at hente styrke i andet end Guds nåde.

UDVEJ AF FRISTELSER

Hebræerne 4, 15-16: “For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.”

Vi oplever alle fristelser i en eller flere henseender. Det gælder om, at vi ikke stoler på vores egen viljestyrke eller karakter, men udelukkende regner med den hjælp, vi får af nåde fra ham, som blev prøvet i alle ting, nemlig Kristus. Kun derved kan vi gå sejrende gennem fristelserne.

TJENESTE

2. Korinter 1, 10-11: “Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig. Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.”

Årsagen til, at Paulus arbejdede mere og hårdere end de andre, var ikke grundet på hans selvdisciplin og faste karakter, men Kristi kærlighed (årsagen til nåden) var drivkraften i hans liv. Fordi han havde fået så megen nåde, var det naturligt, at det drev ham til at gøre sit yderste for ham, der havde elsket ham så højt.

LIVETS AFSLUTNING – JESU KOMME

1. Peter 1, 13: “Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares.”

Når alt skal gøres op ved livets afslutning, er det vigtigt ikke at bygge på det, vi har gjort og udrettet, men regne med det, Jesus gjorde på korset. For hvem har gjort nok? Hvor meget skal der til, for at man kan være tilfreds med sin indsats? Og vil Gud være tilfreds med os?

Svaret er: Gud bliver aldrig fuldt ud tilfreds med andet end det, Jesus har gjort. Og vi skal stille vore hjerter tilfreds med det samme. Kristne, som er ængstelige, når de hører tale om Kristi genkomst, har ikke forstået, at både den indledende frelse (frelsesoplevelsen, den nye fødsel) og den afsluttende frelse (livets afslutning/bortrykkelsen) er af nåde.

Dette var første del af en serie om Guds nåde og dens betydning for alle dele af vort liv og vor tjeneste for Gud.