ORISSA 2008:
Stephen Devakumar, på besøg i delstaten Orissa, Indien
Stephen Devakumar, som er leder af Open Door Full Gospel Churches i det sydlige Indien (og vores kontaktperson i dette store land) rejste i sidste uge af november fra Chennai til Orissa, som ligger cirka et døgns tog rejse længere nordpå i Indien. Dette område har i de seneste måneder været i brændpunktet på grund af hindu-ekstre-misters brutale forfølgelse af kristne. Mange er blevet dræbt, titusinder er fordrevet til junglen, tusinder af kristne hjem er ødelagt, og mere end hundrede kirker har været udsat for hærværk.
Vores broder medbragte blandt andet en gave her fra Danmark som en lille hjælp til de nødstedte, han har kontakt med. Mange andre får ikke hjælp, fordi sendinger bliver tilbageholdt af myndighederne og andre, som er imod de kristne.
Ekstreme hinduer forsøger at tvangs-omvende kristne gennem trusler mod deres familie. Husk at bede for disse, vore brødre og søstre i troen, at de må holde ud og se Guds arm udrakt til befrielse.
(Billedet er fra Orissa i slutningen af 2008. Her ses Stephen foran et af de ødelagte menighedslokaler.)
|